Så er vi ved at have november så meget på afstand at et tilbageblik er okay. November 2007 startede som så mange andre måneder, stille og roligt men da måneden kun var 5 dage gammel modtog vi den triste besked at Mettes bedstefar var fundet død uden for sit hjem tidligt om morgen. Det var en besked der kom meget udventet da vi ikke vidste noget om at han led af lungekræft. Det fandt vi så ud af senere. Den 12. blev han bisat. Savnet af ham er meget stort, men midt i sorgen glæder vi os over at han nåede at opleve vores bryllup. Vi ved, udfra hans notater, at han havde nydt dagen.
Den 27. november var så dagen hvor lille Tobias kom til verden. Han er en dejlig lille dreng, bare synet af ham får glæden til at komme op i en.
Så november har budt på både sorger og glæder....
Herfra vil vi ønske alle en rigtig glædelig advent.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar